Frederikshavn

Ny ejer af Hårlokken

Rollerne er byttet godt og grundigt om, efter Mariette Hougaard i oktober overtog Hårlokken, der ligger i den nordligste del af Danmarksgade.

Mariette Hougaard er ny indehaver af Hårlokken i Danmarksgade.
Foto: Carl Th. Poulsen

Mariette Hougaard er ny indehaver af Hårlokken i Danmarksgade. Foto: Carl Th. Poulsen

Hun overtog nemlig salonen efter sin tidligere læremester på Stenbakkevej, Anitta Hoppe. Og tirsdag i denne uge er Anitta tilbage som medarbejder i den salon, der nu ejes af hendes tidligere elev. - Det er sjovt, at vi har byttet roller. Men også mærkeligt at blive chef for den gamle læremester, siger Mariette Hougaard med et smil. Stik mod finanskrisen har hun valgt at springe ud som selvstændig. - Folk skal jo klippes, selvom der er krise. Men jeg har valgt at vente med at renovere salonen. Jeg venter og ser tiden an, fortæller hun. Anitta Hoppe valgte at sælge Hårlokken på grund af en diskoprolaps. Den er hun netop opereret for, og vil - når hun vender tilbage til salonen - i første omgang arbejde 16 timer om ugen.