Hjallerup

Ny ejer i Skohuset i Hjallerup

Der var lange køer af kunder fra morgenstunden, da ny skobutik åbnede

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Da butikken åbnede om morgenen, var der lange køer af kunder, som ville benytte sig af de fordelagtige tilbud. Foto: Ole Torp

HJALLERUP:- Det var helt enormt så mange mennesker der var, da vi åbnede. Det er skønt med en sådan opbakning, når man tager sådant et initiativ.

Sådan sammenfattede den nye ejer af Skohuset i Hjallerup Centret, Henrik Mølgaard, den hektiske morgen, hvor skobutikken åbnede på ny efter at have været lukket i knap en uges tid, idet den hidtidige ejer, Ellen Olsen, stoppede efter 15 år.

Henrik Mølgaard, som er indehaver af sportsbutikken Sportigan lige ved siden af Skohuset, fortæller, at han ikke var i tvivl om, at der ikke skulle stå en tom butik i centret lige ved siden af Sportigan, og at der var potentiale i en fortsættelse af skobutikken på den placering.

- Vores sortiment vil fortsat være fodtøj af en god kvalitet som Vagabond, SuperFit, Angulus, Ecco, Rieker og Tamaris - for blot at nævne nogle af mærkerne. Vi vil også lægge vægt på, at der er noget for enhver smag, siger Henrik, og den nye butikschef Sofie Madsen, som har været ansat hos Ellen Olsen i otte år, tilføjer:

- Kunderne vil kunne opleve en butik, som de kan genkende, men vi vil også lave nye tiltag, så forretningen udvikler sig. Udover Sofie Madsen er Tina Mortensen blevet ansat som sælger i det nye Skohuset.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.