Energiselskaber

Ny ENV-direktør

Elforsyningen ansætter Kjeldgaard

HJØRRING:Konstitueret direktør Peder Kjeldgaard på Elforsyningen Nordvendsyssel er blevet ansat som administrerende direktør. Peder Kjeldgaard blev indsat som konstitueret direktør, da Torben Schmidt rejste fra direktørstillingen i foråret 2002. Peder Kjeldgaard er oprindelig uddannet som stærkstrømsingeniør fra Århus Teknikum og blev straks efter ansat i ENVs projekteringsafdeling. I 1987 blev han afdelingsingeniør i afdelingen. Tre år senere blev han udnævnt til driftsleder, hvorved han blev chef for teknisk afdeling. Peder Kjeldgaard er 45 år og stammer fra Limfjordsøen Mors. Han er gift med sygeplejerske Mette Weise Kjeldgaard, og har tre børn på 11, 13 og 15 år. Parret bor i Højene.