Ny fælles udlejning af feriehuse

Tversted Turistforening og Feriepartner Tversted går sammen om at leje ud til turister i 2016

Tversted Turistforening og Feriepartner Tversted går i løbet af 2016 sammen om at udleje sommerhuse i lokalområdet. 

Arkivfoto: Peter Broen <i>Peter Broen</i>

Tversted Turistforening og Feriepartner Tversted går i løbet af 2016 sammen om at udleje sommerhuse i lokalområdet. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

TVERSTED:Tversted Turistforening og Feriepartner Tversted går i løbet af 2016 sammen om at udleje sommerhuse i lokalområdet.

- Det har for bestyrelsen i Tversted Turistforening været altafgørende, at aktiviteten og arbejdspladserne bliver bevaret i byen. Det er fortsat vigtigt, at de mange feriehusgæster kommer forbi det lokale kontor i byen, for at hente og aflevere deres nøgler og blive serviceret i almindelighed. Ligeledes har vi lagt stor vægt på, at der fortsat vil blive udøvet turistservice fra en lokal placering i Tversted. Det har vi med denne aftale sikret os en lang årrække frem, udtaler Finn Jørgensen, formand for Tversted Turistforening.

Aftalen er kommet på plads efter en ekstraordinær generalforsamling i Tversted Borger- og Turistforening den 2. november, hvor 40 medlemmer besluttede at bakke op bestyrelsens forslag om at adskille Tversted Borger- og Turistforening med det formål, at turistforeningen får bedre muligheder for at udvikle hovedaktiviteten udlejning af sommerhuse i Tversted området.

Umiddelbart efter beslutningen indledtes de sidste forhandlinger med den anden lokale udlejer af sommerhuse i byen.

- Da vi fik forslaget fra bestyrelsen i Tversted Turistforening om at indgå et samarbejde med deres forretning omkring fælles udlejning af feriehuse, behøvede vi ikke lang betænkningstid, udtaler Jan Brusgaard fra Feriepartner Tversted og fortsætter:

- Der har altid været et godt samarbejde mellem de to lokale aktører og også løbende drøftelser om styrkelse af et tættere samarbejde.

Feriepartner er Danmarks største kæde af selvstændige og lokale udlejningsbureauer. I Tversted er det Jan Brusgaard og partnere, der driver bureauet, og samme ejerkreds har yderligere 6 bureauer i andre feriebyer i Nordjylland.

- Samarbejdet skal give større synlighed og en udvidet af vore åbningstider, siger Jan Brusgaard.

Der vil blive holdt et borgermøde på Hotel Tannishus mandag 30. november kl. 19.00, hvor Tversted Turistforening og Feriepartner gerne fortælle om deres planer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.