Ny fase i debat om globalisering

Omstilling til en global fremtid går trægt især i de store lande, hvor mange frygter for deres job

KØBENHAVN:Det skaber flere og flere spændinger i EU, at der er markante forskelle på, hvordan de forskellige lande forbereder sig på de omstillinger, som den øgede internationale konkurrence medfører. Diskussionerne om globalisering udvikler sig forskelligt i Paris, Berlin, Rom, London, Stockholm, Warszawa og København, og det er nu kommet til et åbent opgør mellem navnligt Storbritannien og Frankrig. - Der er nu ved at blive taget hul på en globaliseringsdebat på tværs af de europæiske grænser. I det aktuelle opgør mellem den britiske premierminister, Tony Blair, og den franske præsident, Jacques Chirac, er det ikke mindst forskellige syn på globalisering og international åbenhed, som gør sig gældende. Fra britisk side fremhæves det, at hverken EU eller de enkelte medlemslande har gjort noget for at leve op til de ambitiøse mål fra topmødet i Lissabon 2000, hvor det blev besluttet at sikre Europa en ledende rolle som "verdens mest konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi", påpeger Daniel Gros fra tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles. Han tilføjer, at der er blevet ført "endeløse diskussioner" om globaliseringen i store EU-lande som Frankrig og Tyskland i de senere år, men at der reelt er blevet handlet meget lidt. - Både Frankrig og Italien har gjort meget lidt for at skabe større fleksibilitet på deres arbejdsmarkeder, og Tysklands reformproces skrider kun meget langsomt frem. Derimod er der i lande som Storbritannien, Irland, Danmark og andre mindre medlemslande en anden vilje til omstilling og et mere positivt syn på globaliseringen, siger Gros, som samtidig understreger, at globaliseringsdiskussionerne først og fremmest må føres i de enkelte lande. I Tyskland frygter industriarbejdere at miste deres job, fordi deres fabrikker flyttes til Østeuropa eller Asien, og håndværkere i Paris frygter at blive udkonkurreret af polakker og litauere. I Berlin og Paris har politikerne hidtil reageret ved at fastholde omstridte ordninger med jobbeskyttelse og et ufleksibelt arbejdsmarked, men ved en forværret krise kan der måske komme protektionistiske tiltag. Bekymringen for fremtiden gælder blandt andet nye bølger med udflytning af arbejdspladser, som kan skylle henover Europa og USA i de kommende år og i stigende grad også berøre faglærte og veluddannede grupper. Herhjemme giver økonomer i Dansk Industri udtryk for bekymring over den politiske udvikling i medlemslande som Frankrig, hvor der end ikke er nogen politisk konsensus om at iværksætte reformer. - Det er klart, at udviklingen i lande som Frankrig og Tyskland betyder meget for, om Europa kommer op i gear. Det er vigtigt, at de store lande kommer med, og at der er et politisk lederskab, der vil tage diskussionerne op omkring fælles europæiske mål, om Lissabon-processen, om reformer af arbejdsmarkederne og om globaliseringens betydning for Europa som helhed, siger økonomen Hans Uldall i Dansk Industri. Danmark ligger på en samlet 9. plads blandt de 29 OECD-lande, når det gælder vurderinger af, hvor godt rustet en national økonomi er til at klare den globale udfordring og skabe vækst og udvikling. - I diskussionerne om globaliseringen i EU kan man tale om tre eller fire faser. I Frankrig og Italien er der stadig tale om en første fase, hvor man endnu er ved at tage bestik af udviklingen. I Tyskland er man lidt længere, da der diskuteres åbent på tværs af hele det politiske spektrum. Alle mener, at der er behov for at handle, men der er ingen enighed om, hvordan. Herhjemme er vi på vej over i tredje fase, hvor der er ved at være konsensus om, hvad der skal gøres, og hvor diskussionerne bliver mere og mere konkrete og går mere i dybden, siger økonomen Thomas Bustrup, der er leder af Dansk Industris globaliseringsprojekter. EU har i dag omkring 20 mio. arbejdsløse - en gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent på ni pct. - Diskussionerne om globaliseringen er stærkt præget af arbejdsløsheden i Europa. Den ville have en helt anden karakter, hvis den fandt sted i en periode med højkonjunktur og noget nær fuld beskæftigelse, pointerer direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han mener, at den frygt, som mange europæere har over for globaliseringen, er ude af proportion. - Der er navnlig udbredt nervøsitet i Frankrig og Tyskland, hvor ledigheden er på over 10 procent. Globaliseringen bliver her ofte gjort mere "sensationel" og "dramatisk", end den egentlig er. Diskussionerne om udflytning af arbejdspladser er for eksempel parallel med tidligere diskussioner om ny teknologi. Om man mister sit arbejde, fordi man erstattes af en maskine, eller fordi det flyttes til et andet land, kommer for så vidt ud på ét, siger Lars Andersen og tilføjer: - De fleste er indstillet på, at globaliseringen er en proces, der fortsætter, og som fører til dramatiske forandringer. Men forandringer sker hele tiden - også dramatiske forandringer, som for eksempel omstillingen fra landbruget til industrien herhjemme i første halvdel af det sidste århundrede. Både Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd pointerer, at danskerne i forhold til de fleste andre EU-lande har en positiv opfattelse af globaliseringen. - Der nedlægges hvert år omkring 250.000 arbejdspladser på det danske arbejdsmarked, men der bliver oprettet et tilsvarende antal nye job. På den baggrund er de 5000 job, der forsvinder som følge af outsourcing, absolut ikke noget dramatisk, siger Hans Uldall. - De danske virksomheder er gode til at udnytte globaliseringens muligheder. De er vant til at agere internationalt, er højt specialiserede og dygtige til at finde nicher, hvilket har kolossal betydning i en verden, hvor hvert projekt og hver teknologi har en kort levetid. Globaliseringen stiller konstant krav om nye produkter, ny viden og nye måder at gøre tingene på, siger Thomas Bustrup og understreger videre: - Den aktuelle krise i EU og den nye diskussion om globalisering gør det åbenlyst for alle, at der i en årrække har været mangel på mod og vilje til at investere i de visioner og målsætninger, som EU-landene enedes om i Lissabon for fem år siden. Og det er et problem for Danmark og for EU som helhed. /ritzau/

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk