Film

Ny film fra robot- universet

AALBORG:4. juli - på den amerikanske nationaldag - er der verdenspremiere på en ny biograffilm om Transformers. Og selvfølgelig er Martin Lund på plads til snigpremiere i BioCity i Aalborg sammen med kæresten og andre robot-entusiaster. Filmselskabet UIP lover rendyrket action og et overskueligt plot. De gode Transformers anført af Optimus Prime skal nedkæmpe de onde Deceptions, der har den hensynsløse Megatron som leder. De har i årevis bekriget hinanden, og nu skal det endelige opgør stå. Men Transformers-universet består af meget mere end film og legetøj. Det er også spil til alle tænkelige platforme: pc, PlayStation, X-Box o.sv. Og så er der også produceret et stort antal tegneserier og en masse merchandise. De finurlige legetøjsfigurer produceres stadig (amerikanske Hasbro), og supersamlerne har op 1700-2000 figurer i samlingen.