Ny filmfestival

{ Bestyrelserne i Natsværmerfonden, der står bag Natfilm Festival, og Fonden Copenhagen International Filmfestival forhandler om at samle aktiviteterne fra de to festivaler og skabe en ny spillefilmfestival i København, for således at videreføre det bedste fra hver af festivalerne i et nyt fællesprojekt. Det skal være en festival, der kan være med til at sætte yderligere fokus på København som en aktiv kulturmetropol, hedder det i meddelelsen om tiltaget. En ny organisation skal foruden at skabe denne nye internationale event for spillefilm også producere børne- og ungdomsfilmfestivalen Buster og dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Som det ser ud nu, vil NatFilm festivalen blive gennemført som planlagt i marts/april 2008. Dog næppe i Aalborg, som festivalledelsen sidste år besluttede at hægte af til fordel for Kolding.