EMNER

Ny fjordforbindelse er nødvendig

Tina Nedergaard vovede at foreslå Egholm-løsningen på grundlovsmødet i Dannerhøj. Foto: Henrik Louis

Tina Nedergaard vovede at foreslå Egholm-løsningen på grundlovsmødet i Dannerhøj. Foto: Henrik Louis

DANNERHØJ:- Det er vigtigt at få etableret en ekstra forbindelse over Limfjorden. Det sagde Tina Nedergaard (V) på grundlovsmødet på Dannerhøj, arrangeret af Venstre i Brønderslev- og Frederikshavn-kredsene. Hun lagde ikke skjul på, at hendes ønske er Egholm-løsningen. - Jeg ved godt, at det måske er forkert at sige på dette sted. Men for mig er det den bedste løsning, sagde Tina Nedergaard. Omkring Irak-krigen sagde hun, at Danmark må vise ansvarlighed. -Det var en svær beslutning at træffe, da det skulle besluttes at sende soldater ud. Men vi må vedkende os vort ansvar. I øvrigt er der tilfredshed med, at Dannerhøj er sikret. De to kredse har overtaget det historiske sted. Dannerhøj kom i fare med den ny inddeling af valgkredse i kølvandet på kommunalreformen, men de to valgkredse blev enige om at overtage Dannerhøj fra den nu nedlagt Sæby-kreds.