Tyverier

Ny fladskærm stjålet

En familie i Løkken fik stjålet ny fladskærm lige inden jul.

Om der var en julegave mindre under træet melder historien ikke noget om, men en familie på Industrivej i Løkken blev i dagene før jul en fladskærm fattigere. Tyve brød mellem den 22. december klokken 14 og den 24. december klokken 10 en terrassedør op og rodede hele huset igennem. Tyvene stjal en helt ny fladskærm, som ikke var hængt op.