Ny fly-rute fra Aalborg

Turkish Airlines har meddelt Tyrkiets børs, at der oprettes ny rute til Aalborg

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen frygter indtægtstab for lufthavnen ovenpå Cimber Airs konkurs.  Arkivfoto: Lars Pauli

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen frygter indtægtstab for lufthavnen ovenpå Cimber Airs konkurs. Arkivfoto: Lars Pauli

Der bliver til sommer - måske - forbindelse mellem Aalborg Lufthavn og Istanbul i Tyrkiet. Ifølge hjemmesiden Check-in.dk har det tyrkiske luftfartsselskab Turkish Airlines meddelt børsen i Istanbul Stock Exchange, at selskabet i løbet af 2012 vil åbne en flyrute fra Istanbul til Aalborg og Billund. Tidspunktet for start af ruten er endnu ikke fastsat, og ifølge børsmeddelelsen vil der blive tale om en kombineret rute Istanbul-Aalborg-Billund-Istanbul. Turkish Airlines anfører dog, at opstart af ruten er betinget af tilgængelig flykapacitet samt de nødvendige myndighedstilladelser. Har intet hørt Bliver ruten til virkelighed skal passagerer fra Aalborg mellemlande i Bilund, inden turen går videre til Istanbul, mens man på hjemvejen flyver direkte fra Istanbul til Aalborg, inden flyet fortsætter til Billund. I Aalborg Lufthavn har direktør Søren Svendsen intet hørt fra det tyrkiske selskab. Men vil de flyve fra og til Aalborg skal de være hjerteligt velkomne, lyder det fra ham. Han forstår udmærket tyrkernes interesse for også at flyve fra Aalborg til Istanbul. Kopierer KLM Dels står Tyrkiet meget stærkt rent turistmæssigt, f.eks. vil der til sommer være fire ugentlige afgange til turistidestinationerne, dels vil Turkish Airlines også kunne bruge Aalborg og Billund til at skaffe passagerer til selskabets meget omfattende internationale rutenet - selskabet har forbindelser til 150 internationale destinationer. Det er den samme forretningsmodel hollandske KLM bruger. De flyver hvert år tusindvis af nordjyder til Amsterdam, hvor de så flyver videre til selskabets andre destinationer.