EMNER

Ny forening for psykiatribrugere

} AALBORG: Psykiatribrugere i Nordjylland indkalder til møde 9. marts i Huset i Hasserisgade. Her vil en række initiativtagere have dannet Foreningen af Psykiatribrugere i Nordjylland (FAP Nordjylland) for at forbedre psykiatribrugeres forhold og tale deres sag. Der eksisterer i dag FAP-afdelinger i Århus, Viborg og Ringkøbing. FAP i Århus blev stiftet i 1989. Landsforeningen af Psykiatribrugere, LAP, støtter dannelsen af lokale foreninger, der blandt andet kan tilbyde kulturelle arrangementer og tilbyde et fællesskab.