Brønderslev

Ny formand for BI-Håndbold

John Andersen overtager formandsposten i håndboldafdelingen

John Andersen - ny håndbold-formand i BI-Håndbold. Privatfoto

John Andersen - ny håndbold-formand i BI-Håndbold. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Så har BI-Håndbold igen en fuldtallig bestyrelse. John Andersen er ny formand efter Klaus Riis Klæstrup, der trak sig i utide på den ordinære generalforsamling tidligere på året. Ny i bestyrelsen er Tina Thøgersen.

Bestyrelsen består foruden af John Andersen af Max Lyngby (næstformand), Lone Uggerly (kasserer), Lars Knudsen, Steen Hjulskov, Vibeke Kløve, Karina Imer, Lisa Czerwolka (sekretær) og Tina Thøgersen (sekretær i sportslig udvalg) samt Jesper Jensen.

Klaus Riis Klæstrup er tilknyttet BI-Håndbold som konsulent. Han er stoppet som formand, for at hellige sig politik.

BI har et damehold og et herrehold, der begge spiller i serie 1. Det kniber med herrespillere, men John Andersen håber, at det lykkes at samle hold, selv om flere spillere er stoppet. Ligeledes håber han, at der findes en træner. BI-Håndbold har problemer med at få tilstrækkeligt med haltimer.

- På grund af skolereformen kan træningen først begynde ved 17-tiden, og i dag er det ikke muligt at træne til klokken 23 om aftenen. Det er for sent for spillerne, siger John Andersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.