EMNER

Ny formand for DF

Morten Marinus Jørgensen fra Saltum blev valgt til posten som ny formand for Dansk Folkeparti i Jammerbugt Kommune på foreningens generalforsamling

Morten Marinus Jørgensen er tidligere byrådsmedlem i Pandrup Kommune og har hidtil været foreningens kasserer. Herudover har medlemmerne valgt Ida Stabell fra Bejstrup til ny kasserer, posten som næstformand er gået til Palle Vejen fra V. Hjermitslev, mens de resterende to bestyrelsesposter gik til Henning Mathiasen, Ingstrup, og Poul Jensen, Fjerritslev. Bestyrelsen er allerede i fuld sving - er bl.a. planer om politiske arrangementer med besøg af partiets nordjyske folketingsmedlemmer til jul samt at sætte projekter i værk, der kan gøre partiet mere synligt i lokalområdet.