Lokalpolitik

Ny formand for DSU

HJØRRING/HIRTSHALS:Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms Hjørring- og Hirtshals-afdelingen har fået ny formand. Den nye formand er 16-årige Silas Soelberg Olesen, der går i 1.g på Hjørring Gymnasium. Den nye formand har været medlem af DSU siden 2001. Han afløser Niss Ribergaard, der har været formand i otte år. Der bliver noget at leve op til for den nye formand. Afgående formand Niss Ribergaard opnåede nemlig valg til Hjørring Byråd ved seneste kommunalvalg. Niss Ribergaard har valgt at holde op som formand for at hellige sig sit hverv som byrådsmedlem og sit studium på Hjørring Seminarium. Niss Ribergaard fortsætter som kasserer i DSU. Generalforsamling valgte også ny næstformand, da Jakob Daugbjerg trak sig for at blive menigt medlem af bestyrelsen. I stedet valgtes Kasper Daugbjerg til næstformand. Christian Dam Christensen og Jonas Soelberg Olesen blev valgt til menige medlemmer af bestyrelsen. Ved generalforsamlingen talte DSU's forbundsformand, Kristian Madsen, og Hjørringkredsens socialdemokratiske folketingsmedlem, Erik Mortensen.