Ny formand for Skagen Havn

Werner Broberg afløser Hans Rex Christensen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skagen Havn - både fiskerihavn og turistmagnet. Arkivfoto

Den tidligere næstformand i Skagen havns bestyrelse, konsulent Werner Broberg, kan nu stryge "næst" og kalde sig formand for den kommunale selvstyrehavn på toppen af Jylland. Werner Broberg har været medlem af Skagen Havns bestyrelse siden 2001 og er tidligere mangeårig administrerende direktør for Fiskernes Fiskeindustri i Skagen. Den nye formand ser mange muligheder for at fortsætte en progressiv udvikling af Skagen Havn. Fiskeriet skal fortsat være havnens kerneområde, men der er også tiltag i gang til nye forretningsområder, der skal være med til at bidrage positivt til resultaterne for Skagen Havn, siger den nye formand. Werner Broberg afløser Hans rex Christensen (V), der tidligere var borgmester i Skagen Kommune og efterfølgende byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune. De øvrige medlemmer af bestyrelsen for Skagen Havn er byrådsmedlemmerne Bjarne Kvist (S) og Peter Nielsen (C), direktør Jørgen Philip-Sørensen, Henning R. Jensen, formand for Areallejerforeningen, Carl jesper Hermansen, formand for Skagen Fiskeriforening, samt Mikal Nielsen, havneassistent ved Skagen Havn. Bjarne Kvist blev valgt som næstformand, og Mikal Nielsen afløser Christian Mandrup Hansen.

Forsiden