Tranum

Ny formand for TGF

TRANUM:Så lykkedes det omsider at finde en formand til Tranum Gymnastikforening. På en ekstraordinær generalforsamling sagde Rikke Jespersen ja til at overtage formandsstolen efter Dorthe Larsen. Rikke Jespersen er tidligere blevet foreslået, og efter at være blevet spurgt igen sagde hun ja. Den nye formand har tidligere haft forskellige opgaver under ungdomsudvalget, bl.a. Vilbjerg Cup. Selv om Dorthe Larsen stopper som formand, fortsætter hun som leder i foreningen. Hun skal træne fodboldpigerne. Desuden arbejder hun med sommerfesten. På den ekstraordddinære generalforsamling blev TGF's Venner samtidig nedlagt. Alle vennernes aktiviteter kører nu under TGF.