Sæby

Ny formand i Sæby Erhvervsforening

Lars Brandt takkede af efter 11 år og Leif Stiholt er ny som formand

Leif Stiholt afløser Lars Brandt som formand for Sæby Erhvervsforening.

Leif Stiholt afløser Lars Brandt som formand for Sæby Erhvervsforening.

SÆBY:Efter 11 år som formand for Sæby Erhvervsforening trak Lars Brandt sig i går tilbage ved foreningens årlige generalforsamling. Ny formand blev Leif Stiholt.

Lars Brandt fik en stor tak med på vejen af borgmester Lars Møller, erhvervsdirektør Niels Christensen og den nye formand for erhvervsforeningen Leif Stiholt. Nyt medlem i bestyrelsen i stedet for Lars Brandt blev Brian Stenbro fra B6 Gruppen.

Bestyrelsen konstituerede sig med Leif Stiholt som formand, Brian Stenbro som næstformand og Jonna Lydbæk som kasserer, og de udgør samtidig Sæby Erhvervsforenings forretningsudvalg.

Som noget nyt blev generalforsamlingen holdt på den lokale virksomhed SKIOLD A/S, og det var muligt for medlemsvirksomheder at invitere deres medarbejdere med. Adm. direktør Samuel Waldorph, SKIOLD A/S viste deltagerne rundt og fortalte om virksomheden, der er blandt Europas førende producenter af fodrings-, mølleri- og klimaanlæg, og som havde et godt år i 2012.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst