EMNER

Ny formand i Venstre i Hjørring

Venstrevælgerforeningen i Hjørring By har fået ny formand. Ved generalforsamlingen blev den nuværende næstformand Lars Skade valgt til ny formand.

Lars Skade, ny formand for Venstre i Hjørring By. Arkivfoto

Lars Skade, ny formand for Venstre i Hjørring By. Arkivfoto

Den siddende formand Poul Jungersen Christensen havde ikke ønsket genvalg. Desuden blev Jørgen Højvang Jørgensen nyvalgt, og Birte Dyrberg, Bent Christensen, Bjarne Nielsen og Michael Bermann genvalgt til bestyrelsen for en to-årig periode. Bestyrelsen består desuden af Jens Bay, Christina Munk Hansen, Jeppe Gleager og Søren Bach, der alle blev valgt i 2010. Afgående formand Poul Jungersen Christensen karakteriserede i sin beretning kommunens nye skolestruktur som en dybt problematisk beslutning. Han vurderer, at den nye skolestruktur vil betyde stagnation og forringede livsvilkår langt ind i fremtiden for de landsbysamfund, som har mistet deres skole. Han kunne i sin beretning dog glæde sig over, at partiets politiske modstandere er lidt misundelige på Venstres mange medlemmer. Det fremgik af gæsternes taler, da Venstre i Hjørring By, som vælgerforeningens nye navn lyder, fejrede 125 års jubilæum ved et arrangement i Svanelunden 12. januar. Venstre i Hjørring By havde pr. 1. januar 275 medlemmer.