EMNER

Ny formand: S med mere kant

Bo Byrial Nielsen, Bratbjerg, blev valgt som ny formand for Socialdemokraterne i Brovst på generalforsamlingen.

Bo Byrial Nielsen ny formand for S i Brovst
Bo Byrial Nielsen ny formand for S i Brovst

Han afløser Erling Jacobsen, som ikke ønskede at fortsætte. Bo Byrial har ingen planer om voldsomme omvæltninger i den lokale S-afdeling. - Men jeg vil nok forsøge at gøre Socialdemokraterne mere synlige. Og så tror jeg, at omgivelserne vil opleve mere kant hos Socialdemokraterne i Brovst, siger Bo Byrial Nielsen. Han har været medlem af Socialdemokraterne i mange år, men startede som SF'er. - Jeg var formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom i Aalborg - siden har jeg ikke haft en formandspost, siger Bo Byrial Nielsen. På generalforsamlingen blev Jens Chr. Golding. Moseby, indstillet som borgmesterkandidat. Til bestyrelsen var der nyvalg af Per Simonsen, mens der var genvalg af Leo Schaft og Anne Mette Christensen. De øvrige i bestyrelsen er Kaja Stavad, Gerda Nielsen og Villy Thomsen. Suppleanter er Erling Jacobsen og Susanne Hjorth Hansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden