Hjørring

Ny forpagter

- Jan Martin Mørch overtager med omgående virkning forpagtningen af Hjørring Campingplads, oplyser udvalgsformand Ole Ørnbøl (S). På udvalgsmødet i onsdags stod parterne langt fra hinanden. Jan Martin Mørch ønskede et årligt kommunalt tilskud til friluftsbaddet på 150.000 kr. Det sagde politkerne nej til. Man var kun indstillet på at finde penge til ét år. Pengene dækker udgiften til livredder. Et kompromis er nu fundet. - Vi ønskede en femårig kontrakt, men har nu accepteret, at Jan Martin Mørch får en kontrakt på ét år, siger Ole Ørnbøl. Kommunen skal sætte campingpladsen i stand, så Jan Martin Mørch overtager en plads, hvor alt virker. Kommunen vil blandt andet udføre småreparationer på pladsens bygninger. - Vi tror på denne løsning. Det har været vigtigt for os, at der igen bliver offentlig adgang til friluftsbadet, siger Ole Ørnbøl. Forpagtningsafgiften til Hjørring Campingplads er én krone.