Ny forstander er klar til arbejdet

Mange var mødt op for at tage imod forstander Asbjørn Ramlov på ungdomsskolen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Asbjørn Ramlov fik en god modtagelse.

Asbjørn Ramlov er nu klar til arbejdet på Østvendsyssel Ungdomsskole i Dronninglund. Der var fuldt hus til receptionen for den ny forstander, der er nummer fire i rækken på de 49 år, ungdomsskolen har eksisteret. Gratulanter fra nær og fjern var mødt op for at tage imod den ny forstander og hans familie. Formand for bestyrelsen, Torben Sanden, sagde, at det har været en svær opgave at finde en ny forstander. - Repræsentantskabet var enige om, at det skulle være Asbjørn Ramlov. Torben Sanden sagde, at skolens ansatte har løftet opgaven godt uden forstander. - Det var noget af en opgave, alle kom på, da skolen begyndte med 110 ny elever og fire nye lærere. Torben Sanden udtrykte håb om, at Asbjørn Ramlov og hans familie vil føle sig hjemme i Dronninglund. Næstformand for bestyrelsen Carl Hertz-Jensen, der er formand for skolens repræsentantskab, fremhævede den store opbakning, som skolen har. - Jeg har selv boet på en ungdomsskole fra jeg var 5 til jeg var 17 år, og det er noget specielt. Lærerrådets formand, Marianne Hjorth, glædede sig over, at skolen har fået en forstander med gå-på-mod og engagement. Sognepræst Rune Thomassen lagde op til et samarbejde med Dronninglund Kirke.