Musik

Ny Frederikshavn i lyd og billeder

Knud-Erik Thrane sætter dagsordenen for vores nye fælles fremtid baseret på vores rodfæstede historie

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skagens Gren indgår naturligvis i Michael Holm Nielsens billeddækning

FREDERIKSHAVN:Et nyt makkerpar vil søge at samle Ny Frederikshavn Kommune i tekst, musik og billeder. Det sker i en nyskrevet sang forfattet af den barnefødte skagbo og nuværende frederikshavner med mange musikeropgaver i Sæby - Knuid Erik Thrane. Og tekstlinjen til den nye sang - Fra Skagens Gren til Jyske ås - blev faktisk leveret af borgmester Erik Sørensen. - Jeg kan huske, at benyttede præcis det ordvalg i en tale - og det gav næring til min ide om at lave en sang, der kunne binde vore tre gammel-kommuner samen til en ny stor, siger Knud-Erik Thrane. Og det er lykkedes. Sangen indgik faktisk i showet Wækst&Wilje2, men på torsdag 19. oktober vil man kunne se og høre sangen og musikken i en hel ny indpakning. Det skyldes ikke mindst et samarbejde mellem Knud-Erik Thrane og producer, fotograf og instruktør Martin Holm Nielsen fra det århusianske Reflect Media. Martin Holm Nielsen er barnefødt i Frederikshavn Kommune - og da han hørte om sangen gennem sin svigerfar Sven Nedergaard, ja så var han solgt med det samme. - Jeg synes det lød som et spændende projekt og jeg mødtes efterfølgende med Knud-Erik, siger Martin Holm Nielsen. Det møde udviklede sig og Martin Holm tog sang, tekst og kamera over skulderen og gik ud i vores smukke natur for at finde vejen til at billeddække Knud-Erik Thranes lyriske tekst og smukke melodiføring. Og det er lykkedes. Ganske vist harNORDJYSKE’s udsendte kun set en foreløbigt version af det, der vel med rette kan siges at være en gennemkomponeret musikvideo med afsæt i Skagen, Sæby og Frederikshavn, men den har meget noget at byde ind med i en kommunal sammenlægningstid. Torsdag 19. oktober vil særligt inviterede fra erhvervs- og tuistlivet få lejlighed til at stifte bekendtskab med dette levende postkort ved release i Fredreikshavnerhallen - og om aftenen indgår det i det store Knud-Erik Thrane-show i Det Musiske Hus. - Jeg håber at mit bidrag kan være med til at pege på de mange ting, der bør samle os kommunerne imellem - og samtidigt forsøger jeg også at moralisere en anelse, så politikerne ikke føler sig nødsaget til at rende vores historie overende men i stedet sikrer atudviklingen forbliver fast forankret i vores udgangspunkt, siger Knud-Erik Thrane. Glæden ved naturen og vores naturlige afsæt gennemsyrer sangen, som vi her løfter sløret for: