Naturvidenskab

Ny Frederikshavn Kommune er klar til sne og slud på vejene

Flot ser det ud - som her ved Møl­holt - men pas nu på, når vin­te­ren duk­ker op i mor­gen. 
Ar­kiv­fo­to: Carl Th. Poul­sen

Flot ser det ud - som her ved Møl­holt - men pas nu på, når vin­te­ren duk­ker op i mor­gen. Ar­kiv­fo­to: Carl Th. Poul­sen

{ FREDERIKSHAVN: Allerede i denne uge er der udsigt til, at vinteren begynder at vise tænder i landsdelen, men Ny Frederikshavn Kommune er klar til at sætte ind nod sne og slud. Som følge af kommunesammenlægningen har kommunen udarbejdet en ny sneplan samt investeret i nyt materiel. Det skal øge trafiksikkerheden. - Med den nye sneplan prioriterer vi indsatsen, så de overordnede veje og indfaldsvejene har første prioritet og lokal- og villaveje anden prioritet. Men alle veje bliver saltet og ryddet for sne, fortæller John Jensen, projektkoordinator i Frederikshavn kommune. - Samtidig har vi fastlagt en plan for den præventive saltning og indkøbt nyt materiel, Optimering af indsats Tolv vagter fordelt på fire hold overvåger konstant vejrmeldinger for lokalområdet. Går meldingerne på glatføre, nedbør eller sne, sættes der straks ind med en præventiv indsats. - Vi er altid på vejene med en præventiv indsats. Samtidig har vi investeret i nye målestationer. De skal sammen med vores lokalkendskab og personlige besigtigelse af vejene hjælpe os til at optimere indsatserne, forklarer John Jensen. Lokale vejrmeldinger Frederikshavn kommune benytter specifikke vejrmeldinger for lokalområdet. Det sker gennem vejrtjenesten Vejr2. I det daglige planlægnings- og overvågningsarbejde benytter Frederikshavn kommune sig af prognosegrafer på hjemmesiden www.mitvejr.dk. Her har kommunen adgang til 36-timers og 5-døgns prognoser for først og fremmest rim, frost, isslag samt snemængde. Ved løbende at få lokale vejrmeldinger kan saltning og rydningsarbejdet hele tiden planlægges og justeres. Når det gælder vejret, arbejder Frederikshavn Kommune ud fra en ”nul tolerance” politik. Det betyder, at kommunen så vidt muligt arbejder præventivt. Nærmer frosten og sneen sig, bliver der saltet med det samme. - Vores nul tolerance politik, som gælder overordnede veje og indfaldsveje, betyder større trafiksikkerhed for vores trafikanter. Vi analyserer konstant på vejrmeldingerne fra Vejr2, besigtiger lokalområderne og har altid vores personel og materiel klar til udrykning. På den måde sikrer vi trafikanterne de bedst mulige vilkår, siger John Jensen.