Ny frisør ser på helheden

En anderledes frisørforretning

Der var åbningsreception i den ny salon påskelørdag. Privatfoto
Brønderslev 1. maj 2015 03:41

BRØNDERSLEV: En ny frisørsalon er åbnet på Solvangsvej i Brønderslev. Det er frisør Helle Rank Andersen, der står bag, og hun holdt åbningsreception påskelørdag.

Hun fortæller, at det er en anderledes frisørsalon.

- Jeg har et helhedskoncept med hår og makeup, hvor jeg også kigger på selve grofundamentet for håret og laver en hovedbundsanalyse, fortæller Helle Rank Andersen.

Hun arbejder også med parykker for et firma i Aalborg og har der igennem fået en ekstra erfaring.

Salonen er en enmandssalon, som Helle Rank Andersen driver fra sin bopæl.

- Det er mere intimt og hyggeligt, og der er mere ro på, siger hun.

Hun åbner også gerne tidligt og sent for dem, der ønsker det.

Helle Rank Andersen kommer oprindeligt fra Silkeborg og er uddannet frisør i 2004. Hun har 11 års erfaring i branchen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...