Ny fritter blev indviet med manér

Brønderslev 6. oktober 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Der blev festet, da de ny lokaler blev taget i brug i skolefritidsordningen Hedegården i Brønderslev. Der er nu 100 brugere i selve Hedegården. Med udvidelsen på 250 kvadratmeter råder Hedegården over 550 kvadratmeter. Lokalerne er indrettet, så børnene kan spise i mindre afdelinger. Det giver mere fred til madpakkerne. Erfaringerne er, at jo flere børn, der er sammen, jo flere konflikter opstår der. Børnene har tillige fået nye værksteder og nye garderober. Både ansatte og børn er særdeles glade for de nye lokaler, som Hedegården nu har fået. Det har længe været hårdt tiltrængt med bedre pladsforhold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...