Frederikshavn

Ny frontfigur for Vækstcenter Nord

Direktør Jens Rønholt ny formand for Vækstcenter Nord

Direktør Jens Rønholt ny formand for Vækstcenter Nord

HJØRRING:Vækstcenter Nord har fået ny formand, direktør Jens Rønholt, Retail Planit A/S. Det skete ved et konstituerende møde i bestyrelsen, hvor der skulle findes en afløser for Arne Nielsen, som efter en årrække på posten valgte at træde ud. Som næstformand blev advokat Henrik Willadsen, advokatfirmaet Ledet & Willadsen genvalgt. Derudover består bestyrelsen af adm. dir. A. Neil Jacobsen, EUC Nord, account manager Lasse Kristensen, EDB Gruppen A/S, byrådsmedlem Knud Størup, Hjørring Kommune og erhvervskundechef Claus Bak, Spar Nord Bank. Bestyrelsen vil senere supplere sig med endnu et medlem som efterfølger for Arne Nielsen. - Jeg ser frem til at videreføre arbejdet med Vækstcenter Nord som det professionelle omdrejningspunkt for en række dynamiske virksomheder, udtaler Jens Rønholt. Vækstcenter Nord tilbyder lejemål til nye og nyere virksomheder i tæt samarbejde med Hjørring ErhvervsCenter. Som en del af lejemålet tilbydes virksomhederne adgang til fællesfaciliteter såsom reception, mødelokaler, telefoni- og internetløsninger, kopimaskine m.v. poch