Ny fysioterapeut på Hjulmagervej

Erfaren herre starter i nye omgivelser

Det er en erfaren fysioterapeut, der tager imod på Hjulmagervej.

Det er en erfaren fysioterapeut, der tager imod på Hjulmagervej.

AALBORG:For blot 14 dage siden åbnede en nye fysioterapeut på Hjulmagervej 34.

Selvom klinikken er ny er indehaveren det ikke.

Klinikejer og fysioterapeut Jens Erik Jørgensen har arbejdet som praktiserende fysioterapeut i over 20 år og har således solid erfaring og mange års uddannelse bag sig.

Som en af to praktiserende fysioterapeuter i Region Nordjylland, og en af 22 på landsplan er Jens Erik Jørgensen godkendt specialist under Danske Fysioterapeuter, hvilket betyder at han er godkendt som ekspert i forhold til undersøgelse og behandling af kroppens led-, knogle-, sene-, muskel-, nervesystem- og bindevæv.

Han er desuden betydelig erfaring indenfor idrætsskader og er således fysioterapeut for Aalborg Ungdomshåndbold og Team Åbybro.

Klinik for Fysioterapi Hjulmagervej hedder den nye klinik, der er indrettet behandlingskabiner og træningssal og selvfølgelig en reception/venteværelse med kaffe på kanden.

Jens Erik Jørgensen har desuden flere udenlandske universitetsuddannelser med i bagagen.

Det gælder en masteruddannelse i fysioterapi fra Edinburgh i Skotland og universitetsmoduler billeddiagnostik og ultralydsskanning, idrætsfysiologi og kroniske smerter fra Canada, Australien og USA.

- For patientens skyld er det vigtigt at være opdateret på den nyeste forskningsbaserede viden inden for fysioterapi, diagnostik og træning, således at patienterne kan modtage den bedste behandling, siger Jens Erik Jørgensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden