Ny genbrugsbutik i centrum
Adventistkirken starter med ny shop på Vesterbro
AALBORG: Nu åbner også Adventistkirken en genbrugsbutik centralt i Aalborg, nemlig på Vesterbro 93.
Genbrugsbutikken hedder ”Happy Hand” og er ikke en helt almindelig butik.
Med værdisætningen ”Gi’ det videre” ønsker vi at give en glad hjælpende hånd videre til de, der trænger til hjælp.
Butikken rummer et lille hjørne, med mulighed for at få et pusterum fra dagens travlhed samt lidt varmt at drikke.
En dag om ugen vil være ”præstens dag”, med mulighed for en samtale med en præst.
Så trykker livet hårdt eller har man bare brug for en at tale med, kan man gratis bestille tid til en samtale.
Efterhånden som butikken kommer godt op at køre er det planen også at finde måder at række ud til de lokale trængende, fx hjemløse med varmt tøj og sunde madpakker.
Ønsket er altså at give glad hjælp videre til de, der har behov. Alle er velkomne til at være med som hjælpere i butikken og til at komme med forslag til projekter.
Adventistkirken ønsker med dette og andre initiativer at række en hjælpende hånd ud i lokalsamfundet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.