Ny guide til gadekunst
Aalborg har på få år slået sig op som højborg for street art i Danmark - ny app samler alle værker og viser vej

Galleri - Tryk og se alle billederne.
AALBORG:Aalborg by har måske landets mest udviklede scene for street art, og nu er alle væg- og murmalerier samlet i applikationen Street Art Hunter.
App’en indeholder ruter med forskellige temaer, som guider brugeren rundt til Aalborgs street art. Samtidig indeholder den et oversigtskort over alle værker, så brugeren altid kan få et overblik over, hvilke værker han/hun befinder sig i nærheden af.
Giv dem stjerner
Målet er at give så mange som muligt chancen for at opleve de mange gavl- og murmalerier inden for mange forskellige genrer, og via Street Art Hunter kan man også give værkerne stjerner.
Programmet er udviklet i et samarbejde mellem Galleri Kirk, LeMon Designs. Galleri Kirk står bag gavlmaleriprojektet ”Out in The Open”, som via støtte fra private sponsorer har skaffet kunstnere til byen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.