Danmark

Ny hæder til Thor Kristensen

ÅRETS IDRÆTSPRÆSTATION: Roeren Thor Kristensen har fået endnu en anerkendelse for sin indsats i guldfireren, der vandt guld ved sommerens OL. Tirsdag aften blev han sammen med den øvrige besætning Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen kåret for årets største danske idrætspræstation. Det skete efter en afstemning blandt dansk idræts topnavne, og trods hård konkurrence fra blandt andre Danmarks håndboldkvinder, der også erobrede guld i Athen, og racerkøreren Tom Kristensen, der for sjette gang i alt og femte gang i træk vand Le Mans, så vandt roerne en ny komfortabel sejr.