Ny hal øger ikke det kommunale driftstilskud

Ny fleksibel træningshal ved Sæby Fritidscenter skal stå færdig til påske næste år

Gymnastik 1. september 2004 06:00

SÆBY: En ny fleksibel træningshal, hvis opførelse netop er startet ved Sæby Fritidscenter, øger ikke det kommunale driftstilskud til fritidscentret. Det oplyser centerleder Tommy Thomsen. - Hallen holdes opføres primært for at dække byens to gymnastikforeningers behov efter den forestående nedrivning af gymnastiksalene på den gamle Sæby Skole, hvor Sæby Gymnastikforening har holdt til i en årrække, fortæller centerlederen. - Men hallen indrettes så fleksibelt, at den kan bruges til en række formål og i øvrigt opdeles i to lokaler. Den får internationale og vil bl.a. også kunne bruges håndbold, badminton, volleyball, floorball og tennis. - Det skulle være med til at sikre en sund økonomisk drift, så det ikke bliver nødvendigt at søge om øget kommunalt driftstilskud, siger Tommy Thomsen.. Lån rentefrit Til gengæld betaler Sæby Kommune hovedparten af anlægsudgiften. Hallen koster 7,9 mio. kr. plus moms. Kommunen betaler 7,5 mio. kr., mens de sidste 400.000 kr. af finansieringen klares ved et rentefrit lån på 400.000 kr. fra DGI. Lånet skal tilbagebetales i løbet af ti år. To etager Halprojektet er samlet på 1791 kvadratmeter og opføres i to etager umiddelbart øst for den nuværende idrætshal. Bl.a. indrettes der nye klublokaler på førstesalen i stedet for den nuværende bygning med klublokaler, idet også indgår en ombygning i projektet. Der bliver i øvrigt direkte forbindelse mellem de to haller. I den nye hal indrettes der fra starten en springgrav. Samtidig bliver hallen forberedt til installering af et nedfældet trampolinspringanlæg. Byggeriet udførte i totalentreprise af entreprenør Arne Andersen,Vrå, der de seneste år har stået for en række store byggeopgaver iSæby. Allerede lejet ud Hallen skal står klar til Påske næset år. Den er allerede udlejet til en landsdækkende idrætsbegivenhed den 20. marts og til et andet større idrætsarrangement kort efter. Byggeriets start blev markeret ved de, at de tre første spadestik blev taget af henholdsvis borgmester FolmerHansen (V), formanden for Sæby Byråds børne- og kulturudvalg, Knud Hjørnholm (S) og formanden for Sæby Fritidscenters bestyrelse, Erik Kristensen. Fritidscentret er en selvejende institution. De tre nævnte ønskede alle bygeriet god vind.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...