Ishockey

Ny hal skal erstatte blikskuret i Vojens

VOJENS:Blikskuret i Vojens - kaldet Vojens Skøjtehal - har de seneste par sæsoner og senest fredag aften dannet rammen om drabelige opgør i slutspillet mellem SønderjyskE og AaB Ishockey, og man har i Vojens længe ønsket sig en ny skøjtehal til de nuværende danske mestre, SønderjyskE. Nu er der måske lys for enden af tunnelen. - Der er sådan som jeg oplever det, en meget stor positiv politisk vilje til at man kigger på en ny skøjtehal, udtaler formand for Vojens Hallerne Finn Lykkeskov til Hockeymania.dk. God model Lykkeskov er endvidere medlem af projektgruppen omkring en ny skøjtehal i Vojens. Gruppen har været på ”spiontogt” i Gigantium for at finde idéer og inspiration. - Nu har vi set Aalborgs hal. Vi kan gå ind og vurdere på, hvad kan vi bruge, og hvad skal måske laves om. - Selve modellen deroppe var kanongod, forklarer Lykkeskov, der roser nordjyderne for et godt forarbejde med studieture til Sverige og Baltikum. I øjeblikket er det økonomien som vil være det største problem, og hertil udtaler Finn Lykkeskov: - Vi snakker jo ikke 10, 20, 30 millioner, men nærmere 50-60 millioner kroner. Et optimistisk bud fra Lykkeskov lyder på halvandet år fra første spadestik til hallen står klar. Dermed kan man håbe på, at hallen kunne stå klar til sæsonen 2009-10, selvom man først kommer i gang med byggeriet i starten af 2008. Endnu er der ikke noget konkret om, hvor stor hallen skal være, men det ligner noget i nærheden af 3500-4000 tilskuere.jop

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst