Børnepasning

Ny hane på vej til børnehaven

Borgmester H. C. Maarup gav børnehave en check på 500 kroner til ny hane.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kyllinger er søde kæledyr. Foto: Grete Dahl

Der er en ny hane på vej til Røde Kors Børnehaven i Mariager. Børnehaven indviede mandag sine nye hønsehuse med deltagelse af borgmester H. C. Maarup, der gav børnehaven en kommunal check på 500 kroner - til køb af en hane. - Jeg kendte ikke størrelsen på jeres høns, så jeg vidste ikke, om jeg skulle købe en lille eller en stor hane. Derfor får I en check i stedet, forklarede borgmesteren børnene. Den gamle hr. hane stod og simrede over bålet og blev til en suppe, som børnehaven serverede i dagens anledning. Der blev også budt på saft af æbler, som børnene havde været med til at presse. Pædagog Kirsten Hymøller fortalte, at børnehaven har haft høns i flere år, og at det er perfekte dyr til børn. - Børnene lærer, at hvis de er gode ved hønsene, bliver de belønnet ved at hønsene lægger æg. Og børnene er med hele vejen: -Når vi luger ukrudt i haven, får hønsene det som foder. - Hønsenes møg er gode vitaminer til vores køkkenhave, fortalte Kirsten Hymøller. Læs også NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.