Ny hjælp til agerhønsene

Hønemor tager maskinrugede kyllinger til sig inden for en time

Den nedtur for agerhønen, som har strakt sig over et halvt århundrede, kan med held vende og måske i år. Dels fordi en ny udsætningsmetode slår an, dels fordi mange samarbejder landet rundt. Og endelig har en tør sommer skabt optimale betingelser for kyllinger. Der er meget langt fra den bund, vi har nået, til gode tider igen for agerhønen, og toppen fra midten af 1900 tallet når vi aldrig. Men håbet ligger i, at forsøgsprojekter efterhånden viser vejen, og dernæst i, at almindelige jægere har fået appetit på medvirken. - Således er det utroligt, som folk i år har grebet ideen med at sætte daggamle kyllinger til parhøns, siger Flemming Østergaard, Aulum - en af initiativtageren til det store vestjyske hønsemøde i vinter. Han er en kendt settermand, hundedommer og forfatter til en af de tidlige bøger om hønsefugle og hønsejagt. Metoden blev på vintermødet i Aulum beskrevet af to andre hundeopdrættere, Annette Laursen og Michael Sanner. Kort fortalt går den ud på at lade et par gamle høns få ro to dage i bur. Så sættes 15-17 daggamle kylling ind til dem, og vips har man en familie. De gamle adopterer dem så umiddelbart, at kyllingerne inden for en time putter sig under mors vinger, og efter syv uger i bur slippes flokken fri, mens foderpladsen opretholdes. Med finknust, tørt foder, vand og alle dræbersnegle på afstand vokser kuldet godt i buret, og ligeledes i terrænet (ikke høj vegetation) går det gennemgående fint. Flemming Østergaard får gode rapporter fra mange egne af landet, og alt tyder på, at de genetiske egenskaber bevares i adoptivsystemet, både i det aktuelle kuld og blandt dets efterkommere. Bedst går det, hvor biotopen i forvejen rummer vilde fugle, og hvor der altså er en grobund. Det ved man fra de områder, hvor diverse projekter har hjulpet agerhønen som eksempelvis på Sydsjælland, og her har et demonstrationsprojekt oven i købet vist, at kuldene blev større og bedre, selv i regnfuld sommer som i 2004. Forskere, jægere og landmænd samarbejder flere steder i landet, og nye biotopforbedringer er i gang. De involverede er nået så langt, at de tør sige, der ingen grund er til ligefrem at frygte for agerhønens overlevelse. Det bedste ved den ny udsætningsmetode, hvor gamle parhøns adopterer kyllinger, synes at være, at vi hermed har en nøgle til også at sikre overlevere, som har haft en far og en mor. Altså naturlige fugle, som kan retablere en bestand, når levevilkårene er sikret. Derfor bliver Aulum-mødet med det imponerende fremmøde fulgt op i kommende vinter. Interessen vil her samle sig om at skabe de bedst mulige vilkår for adoptivbørnene, som er født i rugemaskiner, men efter et døgn præget på omsorgsfulde forældre. Et styrtdyk Bestanden af agerhøns er som nylig omtalt faldet i Nordvesteuropa gennem 50 år. Den danske ynglebestand skønnes reduceret over denne periode med hele 75 pct., men chancer for fremtiden ligger i den ofte beskrevne formeringsevne, som arten besidder. Store kuld og hurtig omsætning betyder, at fuglene er der, året efter at vilkårene er skabt. Det er også baggrund for, at jagt normalt ikke betyder noget, men spørgebreve fra DMU til agerhønsejægerne har vist, at man alligevel, på flere terræner, har aftalt en foreløbig fredning, gerne i tilknytning til fællesaftaler om biotopforbedring. Undersøgelsen belyser afskydning, udsætning, terrænpleje m.v. i sæsonen 2003/04. Endvidere antallet af flokke på terræner af forskellig størrelse og karakter. I det forandrede landskab med intensivt landbrug og store marker står det uden hjælp skidt til for agerhøns, men jægernes besvarelser viser dog et ca. 10 pct. større jagtudbytte end det, der fremgår af vildtstatistikken. I 2003/04 blev det således til godt 45.000 fugle fordelt på en ganske lille del af danske jægere, som overhovedet dyrker agerhønsejagt. Markjagten med stående hund er veget betydeligt til fordel for bl.a. skovjagt, og små agerhønseudbytter afspejler ikke entydigt hønsebestandens udvikling.