Ny hjemmeside på biblioteket

Gik i luften mandag

Morsø Folkebibliotek har fået ny hjemmeside. Arkivfoto: Bo Lehm

Morsø Folkebibliotek har fået ny hjemmeside. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS:Morsø Folkebibliotek har fået ny hjemmeside. Den gik første gang i luften i mandags.

- Den nye hjemmeside fremstår af en helt ny form og nyt layout. Vores nye hjemmeside kan alt det, som brugerne er vant til fra den gamle - og mere til, fortæller bibliotekar Eva Hansen.

Den nye hjemmeside er udformet i et design, der automatisk tilpasser sig skærmens størrelse uanset, om det er computer, tablet eller smartphone.

- Det er en klar forbedring i forhold til den gamle hjemmeside, siger Eva Hansen.

Den største forandring ligger i databasen, hvor søgninger efter for eksempel bøger og lydbøger sker, der har fået nyt layout og giver brugeren flere muligheder.

- En søgning på for eksempel ”Alfons Åberg” vil automatisk give bud på både bøger, film og cd’er på biblioteket, men den vil også give links til at se Alfons Åberg-film på filmstriben.dk, siger Eva Hansen.

Biblioteket tilbyder kursus i søgeteknik onsdag 4. marts.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden