Ny hjemmeside skal puste støvet af højskolen

Livsglæde

Med titel af forstanderinde har Tina Buchholtz mange jern i ilden. hun står forrest i Hotel Othello, som her, hun underviser på musical- og dramalinjen og hun har været involveret i arbejdet med den nye hjemmeside.Arkivfoto

Med titel af forstanderinde har Tina Buchholtz mange jern i ilden. hun står forrest i Hotel Othello, som her, hun underviser på musical- og dramalinjen og hun har været involveret i arbejdet med den nye hjemmeside.Arkivfoto

Støvring Højskoles virtuelle ansigt -skolens hjemmeside - har fået en opstramning. - Når man i den grad, som vi har gjort, modellerer med en højskole, så skal det også kunne ses. De, der besøger højskolen, har opdaget forandringerne. Men kender man ikke de fysiske faciliteter, så skal forandringen også kunne ses udefra, siger forstanderinde Tina Buchholtz. Under sloganet Livsglæde har forstanderparret taget aktivt stilling til, hvad de gerne vil. - Der er meget livslede i verden, hvor folk ikke kan finde ud af, hvad de vil. Nu har vi defineret, hvad vi vil, siger Tina Buchholtz. Støvring Højskole - Det levende. Det skabende. Det lærende. Sådan vil skolen kendes ude i verden. - Jeg håber at man ved at se på hjemmesiden får et indtryk af, at Støvring Højskole er et farverigt og kraftfuldt sted fyldt med vitaminer, siger Tina Buchholtz. Indholdet på hjemmesiden er blevet forenklet, så det er lettere at danne sig et overblik over, hvad højskolen kan tilbyde. Tjek selv: Støvring Højskole asbjoern.with@nordjyske.dk