Ny Hobbitten-film bliver forsinket

Premieredatoen udskydes for den tredje film i trilogien om livets eventyrlige gang i Midgård.

Ny Hobbitten-film bliver forsinket

Dårligt nyt til utålmodige Tolkien-fans: Den tredje og sidste helaftensfilm i fantasy-trilogien om "Hobbitten" bliver forsinket.

"Hobbitten: Ud og hjem igen" får først premiere 17. december næste år - og det er fem måneder senere end planlagt.

Selskabet bag storfilmen, Warner Bros., har dog fundet en positiv måde at spinne nyheden på:

- Vi er begejstrede over at afslutte trilogien på den samme måde, som vi startede den - som en feriefornøjelse for filmgængere overalt, siger Dan Fellman fra Warner Bros.

Her refererer han til, at den første film i trilogien, "Hobbitten: En Uventet Rejse", også fik premiere op til jul.

Den anden og næste eventyrfilm i rækken med orker, dværge og troldmænd kommer i biograferne til december. På engelsk bærer den titlen "The Hobbit: The Desolation of Smaug".

Det er succesinstruktøren Peter Jackson, som også instruerede de tre "Ringenes Herre"-film, der filmatiserer Midgårdsuniverset i "Hobbitten"; J.R.R. Tolkiens børnebog fra 1937.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst