Ny høreforening i Jammerbugt med 65 medlemmer

Birkelse 1. maj 2007 06:00

JAMMERBUGT: Jammerbugt har nu fået sin egen lokalafdeling af høreforeningen. På den stiftende generalforsamling blev Jens Troldahl, Fjerritslev, valgt til foreningens første formand. Jens Troldahl får følgeskab i bestyrelsen af næstformand Metha Mejdahl Nielsen, Fjerritslev, sekretær Arly Nielsen, Pandrup, kasserer Gjertrud Hylleberg, Fjerritslev og bestyrelsesmedlem Kenneth Holmager, Birkelse. Mere end halvdelen af Høreforeningens medlemmer i Jammerbugt var mødt op til den stiftende generalforsamling, idet 25 ud af de 47 medlemmer valgte at deltage i stiftelsen af den nye forening. Høreforeningen opretter for tiden lokalafdelinger i alle landets kommuner, og Jammerbugt blev nummer 51 i rækken. Siden er Høreforeningen nået op på 65 lokalafdelinger. Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Mere end 500.000 danskere har problemer med hørelsen. Høreforeningen hed tidligere Landsforeningen for Bedre Hørelse. Foreningen ændrer sin struktur både for at matche den nye kommunale struktur og for at styrke organisationen internt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...