Ny Horsens-træner har stor tro på overlevelse

Horsens har ni op til den rigtige side af stregen, mens Jens Berthel Askou går optimistisk ind til foråret.

Jens Berthel Askou er her fotograferet under en superligakamp i 2019.

Jens Berthel Askou er her fotograferet under en superligakamp i 2019.

FODBOLD:AC Horsens' nye cheftræner, Jens Berthel Askou, erkender, at han overtager en klub i en vanskelig position, men han har en stor tro på, at han kan få AC Horsens til at slutte over nedrykningsstregen.

Det siger han til klubbens hjemmeside, efter at han mandag aften blev ansat på en halvanden år lang kontrakt.

AC Horsens ligger næstsidst med bare seks point efter 13 spillerunder og ni point op til redning.

- Jeg er et menneske, der rigtig godt kan lide udfordringer, og vi har en stor en af slagsen foran os lige nu i AC Horsens, men jeg har en forkærlighed for opgaver, som folk ikke rigtig tror på, man kan løse. Dem har jeg løst mange af i min karriere, og jeg synes, det er sjovt at tage fat på dem.

- Det allervigtigste er, at vi, der står i det, tror på det, og så er det lige meget, hvad andre tror. De seneste præstationer giver begrundet tro på, at vi kan løse de udfordringer, der ligger foran os, og det kan godt være, at rampen er lidt stejl lige nu, men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

- Jeg elsker at vinde, og den følelse bliver ekstra forstærket, når man står i vores nuværende situation, hvor der har været langt mellem sejrene, og vi har ekstra brug for dem. Jeg tror på, at vi kan vinde på kort og lang sigt, og der er meget at vinde lige nu, siger cheftræneren.

Han kommer fra den modsatte ende af tabellen i færøsk fodbold. Her vandt han i 2020 både mesterskabet og pokaltitlen med HB Thorshavn.

Mens trods udsigten til europæisk fodbold var det mere tillokkende at vende hjem til Danmark.

- Jeg synes, at man i AC Horsens, på trods af at man ligger et udfordrende sted i Superligaen, har gang i mange rigtig gode ting og er på vej i den rigtige retning som klub og organisation.

- Klubben har taget store skridt i forhold til ungdomsarbejdet, og det bliver spændende at være med til at dyrke og udvikle det samt høste frugterne på sigt, siger Askou.

Tidligere han også trænet Vendsyssel, da holdet spillede i landets bedste række.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.