Aalborg

Ny hver gang

LÆGE:Det er en del af livet, at det slutter engang. Men det kan jo slutte på mange måder. Nogle får meget brug for hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen – så meget, at man klynger sig med håb til hver eneste melding, man får fra fagkundskaben. Derfor er det rent ud sagt forfærdeligt for dem, der hver gang, de møder op til en undersøgelse eller en samtale med en læge, at det hver gang er en ny. Ikke bare hver gang, men hver eneste gang! Op til en snes gange. Det er ikke noget, jeg påstår ud fra nogle få tilfælde – det er noget jeg ved fra mindst fire af vor nærmeste omgangskreds – plus en række andre på anden hånd. Det drejer sig om kræftafdelingen i Aalborg samt et enkelt tilfælde fra hjerteafdelingen samme sted. Oplevelserne er enslydende: 1. Det er en ny læge hver gang – som ikke har haft tid til at sætte sig ordentlig ind i journalen – nogle gange har de slet ikke set den. 2. Patienten, som har det svært i forvejen, bliver hver gang bedt om at fortælle sin sygehistorie igen. 3. Der sker graverende, somme tider katastrofale fejl i kommunikationen med både patient og pårørende. 4. Det betyder en meget alvorlig utryghed for patienten. Jeg har grublet over, hvorfor det er sådan. Kan det være et ressourceproblem? Næppe, for det må da kræve flere ressourcer at skulle sætte sig ind i nye patienter hele tiden og fare fra den ene afdeling til den anden. Jeg kan kun forestille mig, at det er et organisatorisk problem – eller er der nogle, som kan give en god begrundelse?