Ny i Nybolig

Nybolig Fjerritslev får ved årsskiftet ny indehaver, når ejendomsmægler Ole Rasmussen overtager forretningen på Vestergade 13 efter Finn Jensen.

Ole Rasmussen - indehaver af Nybolig Fjerritslev fra 1. januar.
Ejendomsmæglerbranchen 1. december 2011 08:28

Det er en erfaren ejendomsmægler med et stort lokalkendskab, der rykker ind. Ole Rasmussen er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler og har de seneste 32 år handlet med ejendomme i Danmark og i udlandet. Han har gennem en lang årrække haft sin bopæl i Fjerritslev. Finn Jensen fik tre år som franchisetager hos Nybolig. - Jeg havde besluttet mig for at prøve denne branche i tre år og så vurdere, om jeg skulle fortsætte eller ej. Det blev et nej til at fortsætte, fortæller Finn Jensen. - Jeg har ikke et andet job på hånden, men jeg har da kigget på og undersøgt et par muligheder. Lige nu står alle muligheder åbne for mig, forklarer Finn Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...