EMNER

Ny ide skal løse gylle-problemer

Behov for 12 mio. kr. og en producent

Jes Thomsen fortalte om det ny anlæg

Jes Thomsen fortalte om det ny anlæg

FJERRITSLEV:- Med en risikovillig kapital på 12 mio. kr. og en producent, der er villig til at etablere et anlæg til afprøvning af vores system, vil Agroplast i løbet af ganske kort tid være i stand til én gang for alle effektivt at løse miljø- og gylle problemer for de danske svineproducenter, sagde bestyrelsesformand for Agroplast, Jes Thomsen, på et møde for indbudte svineavlere, svineavlskonsulenter og bankfolk i ebh banks lokaler. Firmaet har udviklet og patenteret et system, der forhindrer udviklingen af ammoniakdampe i svinestaldene og dermed radikalt ændre de velkendte gylleproblemer ved at fjerne lugt i stald samt omgivelser, og omdanne restproduktet fra svinenes urin til en værdifuld råvare, fortalte Jes Thomsen. - Det er ikke den store raketvidenskab, det drejer sig om. I al sin enkelthed drejer det sig om at skille svinenes urin fra den faste afføring. Det skal ske inden for to timer, ellers går ammoniakudviklingen i gang, forklarede Jes Thomsen. Det kræver heller ikke den helt store teknik at etablere et system, der kan håndtere en sådan adskillelse. Måden kunne ganske enkelt være, at der etableres et skrånende undergulv under spaltegulvet, hvor urinen ledes direkte i tank og et udskrabningsanlæg bortskaffer den faste del. En sådan foranstaltning vil næppe være rentabel at opbygge i eksisterende stalde. Derfor vil Agroplasts koncept mest være rettet mod nybyggerier. De fremmødte producenter lyttede interesserede til foredraget, og havde stor forståelse for principperne, men det løser ikke helt problemerne i Han Herred, sagde svineavlskonsulent Vagn Johansen, LandboNord, der påviste at udvidelser af svinebesætninger selv med Agroplastsystemet næppe vil opnå miljøgodkendelse i Han Herred og andre miljøfølsomme steder. Problemet er nemlig, at fosforindholdet i svinenes afføring er i den faste del. Derfor vil producenterne være nødsaget til at lade denne del gå til forbrænding, idet man ikke kan få tilladelse til at udbringe så meget som et kilo fosfor ud på markerne ud over de allerede bestående tilladelser Om økonomien forklarede Jes Thomsen, at den opsamlede urin bliver omdannet til urea, der blandt andet anvendes til trælim, maling- og lak, hård plast, spånpladeproduktion, af-isningsprodukter med mere. En fordobling fra 9000 dyreenheder til 18.000 dyreenheder vil normalt kræve en forøgelse af jordarealet med 178 hektar. Det vil sige en investering på 25-30 mio kr. og give et negativt driftsresultat på 945 mio. kr. Med et urea procesanlæg vil investeringen være ca. 14,5 mio. og give et positivt driftsresultat på 195.000 kr. Investeres der i biogas, vil investeringen være 18,5 mio kr og et negativt resultat på 350.000 kr. Etablering af et Agroplastanlæg vil i første omgang kun være rentabelt for de større producenter, det vil sige svineavlere med minimumsproduktion på omkring 7000 svin. I Nordjylland er der ca 1.100 svineproducenter, heraf er der 150-200, der producerer 7000 slagtesvin. Heraf er der kun 10-15 i Han Herred. - Det betyder dog ikke, at det kun er dem med de 7000 svin, der kan drage fordel af systemet, siger Vagn Johansen. Mindre producenter vil med etablering af et adskillelsesanlæg kunne fjerne lugtproblemerne ved at transportere urin til et fælles anlæg. Det er måske ikke de vises sten, der her blev præsenteret, men det er et væsentligt skridt på vejen til at fjerne lugtgenerne fra svineproduktionen, siger Vagn Johansen.