Halvrimmen

Ny imponerende fotoforretning

Efter tre måneders ombygning er Halvrimmen-fotograf klar til at slå dørene op til sin nye forretning.

Steven Groom og hans kæreste Louise Christensen glæder sig til at byde kunderne indenfor i deres nye fotoforretning. Foto Erik Sahl.

Steven Groom og hans kæreste Louise Christensen glæder sig til at byde kunderne indenfor i deres nye fotoforretning. Foto Erik Sahl.

Fotograf Steven Groom får dobbelt så meget plads at boltre sig på, når han og kæresten Louise Christensen lørdag slår dørene op til deres nye fotoforretning, fsgfoto, på Aalborgvej 2 i Halvrimmen. Parret købte forretningen og huset i juni, og efter tre måneder med ombygning af forretningen er der både blevet plads til et større studie, et fremviserrum og et atelier i den nye forretning. Parret er allermest stolt af deres nye fremviserrum, her bliver det muligt for kunderne at sidde i en blød sofa og med surround sound i ørerne og se de færdige fotoproduktioner. - Jeg glæder mig virkelig til at vise den nye forretning frem, det bliver fedt at bruge det nye fremviserrum, fortæller Steven Groom. - Vi håber, at vi med den nye butik bliver mere synlige - også for folk udenfor Halvrimmen, supplerer Louise Christensen sin kæreste. Når parret slår dørene op til den nye forretning i morgen, bliver det også med et nyt navn. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion fredag.