EMNER

Ny indehaver af ”Flyvepladsens Grill”

HORNUM:Den nye vært på Flyvepladsens Grill & Cafeteria har fået en flyvende start. 15. juni overtog Jette Johansen roret, og det har gået over al forventning, fortæller hun. Det var et tilfælde, at hu fandt ud af at grillen var ledig. - Jeg så en annonce om, at grillen var til salg, og så slog jeg til, siger Jette Johansen. Hun har erfaring som selvstændig, da hun tidligere har drevet både cafeteria og døgnbutikker i Aalborg. - Men det er nogle år siden, så nu har jeg mod på at drive min egen forretning igen, siger Jette Johansen. Med hjælp fra famile er hun i gang med en tiltrængt hovedrengøring, og med en ugentlig åbningstid på 70 timer, skal hun også have hjælp på i det daglige. Grillen har mange kunder fra landevejen, men der foregår også en del på flyvepladsen især i weekenden, og Jette Johansen er klar til at tage imod, når Himmerlands Motorflyveklub holder sit årlige fly-in.