Ny indsats mod huller

Mange børn forlader den kommunale tandpleje med for mange huller i tænderne.

For mange kræfter bruges i dag på at udbedre skader i tænderne i stedet for at hindre, at de opstår, mener klinikleder Pia Wogelius. Foto: Henrik Bo

For mange kræfter bruges i dag på at udbedre skader i tænderne i stedet for at hindre, at de opstår, mener klinikleder Pia Wogelius. Foto: Henrik Bo

Mange børn forlader den kommunale tandpleje i Aalborg Kommune med for mange huller i tænderne. Det vil sige seks eller flere huller. En ny indsats skal nedbringe behovet for at bore. Ordningen lægger op til mere individuelle tandeftersyn og skræddersyede tandplejeplaner, der passer til det enkelte barns behov. Især sætter tandplejen fokus på at opdagede nye tænder og få børn og forældre til at børste dem ekstra godt. Ordningen omfatter i alt 13.000 børn tilknyttet tre klinikker i den kommunale tandpleje, og nogle børn vil fremover blive indkaldt til flere små hygiejnekontroller, mens de børn, som ikke har de store udfordringer med tandsundheden, vil opleve at blive indkaldt med længere tids mellemrum. - Når så mange børn forlader den kommunale tandpleje med mange huller i tænderne, bruger vi alt for mange kræfter på at udbedre skader i stedet for at forebygge, at de opstår, siger klinikleder Pia Wogelius fra Lille Borgergades Tandklinik i Nørresundby. I dag er rutinen, at alle børn i alderen 0-17 år indkaldes med 13 måneders interval.