Ny institution på vej i licitation
Øster Hornums nye børnehave forventes færdig til august 2014
ØSTER HORNUM: Gennem de seneste mange måneder er der blevet arbejdet med planerne om en ny børnehave i Øster Hornum.
- Der ligger nu et projekt klar til at blive sendt i licitation, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget Anders Norup.
Udvalget havde projektet på dagsordenen på mødet onsdag.
- Vi gennemgik projektet, og det ser rigtig fint ud. Samtidig har vi tilsagn om, at bestyrelsen for Øster Hornum Børneunivers også er positive stemt, så nu sendes projektet i udbud, siger Anders Norup.
Han regner med, at det første spadestik til den nye institution kan tages en gang til september, og efter planen er den ny børnehave klar til at modtage børnene til skolestart efter sommerferien i 2014.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.