England

Ny jagt på antal mål

Sidst, vi forsøgte os med et spil, hvor det gjaldt om at ramme antal mål i to kampe, var vi på vildspor. Italien og Danmark kunne ikke lave mål, svenskerne gik i en sjælden "blodrus" af scoringer. Men det forhindrer os ikke i at forsøge igen, denne gang i EM-kampen i fodbold mellem England og Schweiz, hvor vi farer på et kryds til odds 1,90. Det betyder, at der skal scores to eller tre mål i den kamp, og det virker da ret sandsynligt, ikke ? Englænderne går sjældent amok rent scoringsmæssigt, schweizerne ligner maksimalt en scoring. Tror man på nul eller et mål skal man tippe 1-tal, har man fidus til fire eller flere scoringer er 2-tallet det rigtige tegn. Vi kombinerer med den anden EM-kamp i aften i samme gruppe, Kroatien-Frankrig, og vel at mærke med en version, hvor Kroatien får to mål forud. Det tror vi ikke, de sætter over styr. Hvis de taber, vil det nok højst være med et mål, og så holder vort 1-tal til odds 1,45. Doublen, vi foreslår, er dermed i odds 2,75. mingo KAMPE: 20. England - Schweiz (antal mål) .. x 25. Kroatien - Frankrig (2-0) ............. 1