Ny Jellingesten skal markere hedenskabens genkomst

Harald Blåtands gamle sten fra år 965 får snart følgeskab af en helt ny, hedensk Jellingesten. Den skal markere, at tilhængere af de nordiske guder er tilbage. Foto: scanpix

Harald Blåtands gamle sten fra år 965 får snart følgeskab af en helt ny, hedensk Jellingesten. Den skal markere, at tilhængere af de nordiske guder er tilbage. Foto: scanpix

Alt tyder på, at danskerne får en ny Jellingsten til efteråret. Den gamle Jellingesten, som Harald Blåtand rejste omkring år 965, markerede, at danskerne havde forladt hedenskaben og var blevet kristne. Den nye Jellingesten bliver rejst for at markere, at hedenskaben er vendt tilbage. For hvis vi troede, at dyrkelsen af de nordiske guder som Thor, Odin og Freja var en saga blot, tog vi fejl. De nordiske guder er i det 21. århundrede langsomt begyndt at generobre danernes hjerter. Religiøse grupper af såkaldte asatroende skyder frem overalt i Danmark. I år er det ni år siden, at “Forn Sidr - Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark” blev grundlagt. Medlemstallet stiger støt og nærmer sig de 550, og nu er tiden kommet til for alvor at markere, at troen på de nordiske guder er vendt tilbage, mener man i trossamfundets bestyrelse, hvor man derfor har ansøgt Jelling Kommune om tilladelse til at opstille en ny Jellingesten, der skal markere en ny hedensk tidsalder i Danmark. Jelling Kommune har svaret ja og tilbudt en plads nogle få kilometer uden for byen ved Fårup Sø. Det kan næsten ikke være bedre, mener formanden for Forn Sidrs bestyrelse Linda Nørregaard. - Som udgangspunkt synes, at det er en udmærket placering, fordi det er midt i noget dejligt natur, siger hun til Ritzau. Netop naturen har stor betydning for asatroen fordi man mener, at alt i naturen er en del af det guddommelige. I samfundets vedtægter står der, at “Vi betragter mennesker, dyr, natur og helligsteder som behæftede med både liv og ånd. Vi omgås vores omverden med respekt og agtpågivenhed. Vi betragter alle dele for lige vigtige for at kunne være et helt menneske i en hel verden.” Alle religiøse ceremonier bliver derfor udført i naturen under åben himmel og som regel om natten. Når de asatroende gerne vil have en ny Jellingesten, er det fordi, den rigtige Jellingesten markerer danskernes omvendelse fra hedenskab til kristendommen. Jellingestenen bliver kaldt Danmarks dåbsattest, fordi runerne på stenen fortæller, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Stenen, som Harald Blåtand rejste, står lige ved siden af Jelling kirke, som også i sin oprindelige form blev opført af Harald Blåtand. De asatroende ville allerhelst havde rejst deres nye sten i nærheden af den gamle, fordi den er en slags genmæle til den gamle sten. - Vores tro baserer sig jo på en tro, som det siges blev afsluttet med den gamle Jellingesten. Men vores sten skal markere, at nu er vi her igen, fortæller Linda Nørgaard. Det er planen, at den nye hedenske Jellingesten skal opstilles, når Forn Sidr fejrer samfundets ni års fødselsdag til november. /ritzau/