Ny jobkonsulent skal hjælpe kursister

Praktikophold fører ofte til et rigtigt job

Voksenundervisning 1. maj 2003 08:00

HJALLERUP: På AOF Dronninglund Daghøjskole har de erfaret, at kursisternes praktikophold ofte resulterer i et job. En jobkonsulent sørger allerede i dag for at servicere virksomheder og ansatte, men jobkonsulenten kan ikke længere følge med antallet af elever. Derfor søger daghøjskolen endnu en jobkonsulent, der kan være bindeled mellem kursister og virkomhed. Sidste sæson fik 38 procent job efter et praktikforløbet, det er en nedgang i forhold til de to tidligere hold, hvor andelen af kursister, der fik job, lå på henholdsvis 47 og 60 procent. - Vi har en afmatning i økonomien, og det kan vi også mærke på daghøjskolen, siger forstander Bjørn Salling. Kursisterne får nemlig skabt nogle brugbare kontakter og et netværk og ikke mindst vist, hvad de dur til via praktikforløbet. - Det, der bliver jobkonsulentens opgave, er at holde fast i, at det også skal blive til ordinære job, siger Bjørn Salling. Den nye jobkonsulent skal udover at fastholde samarbejdet med de lokale virsomheder også på jagt efter nye praktiksteder. - Det kan være lidt svært for kursisterne at gøre det selv i praktikforløbet, siger Bjørn Salling. Virksomhederne vil gerne medvirke. - De lokale virksomheder er meget flinke og opmærksomme på det rummelige arbejdsmarked.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...