Ny Kaledonien siger nej til løsrivelse ved afstemning

Folkeafstemning i Ny Kaledonien blev boykottet af grupper, der går ind for løsrivelse fra Frankrig.

Ny Kaledonien i den sydlige del af Stillehavet har stemt nej ved en folkeafstemning om løsrivelse fra Frankrig.

Det viser de foreløbige resultater.

Der er tale om et overvældende nej til at bryde båndene til Frankrig.

Men afstemningen blev boykottet af grupper, der støtter uafhængighed. Heriblandt navnlig organisationer for øgruppens oprindelige befolkning, kanakkerne.

Kort før stemmestederne lukkede, havde kun lidt over 40 procent af de stemmeberettigede afgivet deres stemme.

Den lokale tv-kanal NC la 1ere rapporterer, at da 90,23 procent af stemmerne var talt op søndag, havde over 96 procent stemt nej til uafhængighed.

Der bor omkring 270.000 borgere i Ny Kaledonien, der ligger cirka 2000 kilometer øst for Australien.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.